Langelinie 69, Silkeborg
CA Holding Silkeborg Aps udfører energirigtig renovation på Langelinie 69 i Silkeborg.
CA Holding Silkeborg Aps har som totalentreprise stået for totalrenovationen af hus fra 1948.
Mange familier vil gerne bo bynært men tanken om at renovere er skræmmende for mange. Et gammelt byhus kan i disse dage købes til en fornuftig pris. Det er muligt at foretage renovation af huse udelukkende på basis af energioptimering. Langelinie 69 i Silkeborg er en totalrenovation fra A til Å.
Formålet var at gøre huset tidssvarende og energirigtigt at bo i. Huset fremstod med et energiforbrug på 48.000 kr. årligt og energiklassificering G. Målet var at komme så langt ned som muligt. De foreløbige målinger viser en A+-klassificering. Yderligere kan der tilføjes solceller således den totale energi klassificsering bliver A++
CA Holding Silkeborg Aps. startede med at understøbe den eksisterende sokkel, således at der blev gjort plads for isolering i gulvet. Huset graves frit stykke for stykke og understøbes, hvorefter kælderen kan graves fri og isoleres. I dette tilfælde blev der etableret gulvvarme.
Alle vinduer skiftes til bedste energiklasse og væggene hulmursisoleres. Endelig bliver væggene isoleret udefra og pudses, så facaden fremstår moderne og tidssvarende.
Loftet efterisoleres, og der etableres stor hems, der grundet isoleringen nu er brugbar.
En klassisk murermestervilla bliver til en moderne energivenlig og sund familiebolig.
CA Holding Silkeborg Aps. har sammen med udvalgte samarbejdspartnere ekspertisen til at udføre netop dit renoveringsprojekt energirigtigt.
Arbejdet med energi renoveringen er fulgt af Midtjyllands avis og Energitjenesten.